Gør idéer til aktiver

IP-bloggen

Nye EPK regler ved EPO – genbrug af søgninger
Af Flemming K. Mejl, 05-11-2009 kl. 12:23
EPO’s administrationsråd har besluttet regelændringer under den Europæiske Patentkonvention (EPK) der indfører tvungen oplysning om resultatet af en tidligere nyhedsundersøgelse hos andre patentmyndigheder, når en Europæisk ansøgning med prioritet indleveres til EPO.

Regelændringerne er en følge af det såkaldte Utilisation Pilot Project (UPP) som tidligere har kørt mellem EPO og dets medlemsstater. I UPP blev det undersøgt, om kendskabet til en nyhedsundersø-gelse udført af en national patentmyndighed som var medlem af EPO, kunne medføre et kvalitetsløft eller tidsbesparelse hos EPO i en efterfølgende sagsbehandling. Resultatet af pilot projektet var positivt, og EPO’s administrationsråd besluttede efterfølgende, at pilot projektet skulle implementeres som en permanent ordning.

De nye regelændringer vedrører en ændring af regel 141 (Information on prior art) og en helt ny regel 70b (Request for copy of search results).

I regel 141 fremgår det nu, at hvis der indleveres en EP-ansøgning med prioritet, skal ansøger forsyne EPO med ethvert søgeresultat fra en myndighed, der har behandlet prioritetsansøgningen.

Den nye regel 70b komplementerer regel 141 ved at fastlægge en tidsfrist for levering af søgeresultatet nævnt i regel 141. Ydermere vil ansøgningen anses for tilbagetrukket, hvis tidsfristen ikke overholdes.

Administrationsrådets beslutning og reglernes ordlyd kan ses her.

Bemærk, at de nye regler træder i kraft per 1. januar 2011.

Kommentarer

George Brock-Nannestad (12. november 2009 kl. 12:14)
Det er en helt katastrofal vedtagelse. Genbrug betyder, at selv om man betaler for flere søgninger, så er det reelt kun det første par øjne (med tilhørende hjerne), man bliver afhængig af.
Som det har været hidtil, så fik man flere sæt øjne, f.eks. et første dansk brev, en SR (nu med Written Opinion) fra Stockholm og en Search fra EPO, hvis man valgte sin vej fornuftigt. Det vil sige, at sagen er grundigt oplyst, og man kan tilpasse sine krav i EPO (ifølge 1-måneds-reglen) efter den bedst opnåelige søgning efter kendt teknik.
Erik Nienstædt (som desværre døde 30. juli 2009, men tilsyneladende ubemærket på denne blog) ville rotere i sin grav.
I kombination med den katastrofale vedtagelse om begrænsningen i muligheden for afdelte ansøgninger bliver det meget hårde tider for fornuftige patentkrav til godkendelse i EPO. Og man kan ikke mere stole på dem. Men tak for, at vi endnu har de 9 måneders indsigelsesperiode, så kan man i det mindste begrænse skaderne ved hjælp af indsigelser baseret på grundigt søgearbejde.
For mindre virksomheder bliver fremtiden sandsynligvis, at man vil bortvælge EPO og i stedet køre patentansøgning i Tyskland alene.
Venlig hilsen,
George Brock-Nannestad


Tilføj kommentar

*Nødvendige felter
Navn*:
E-mail:
Hjemmeside:
Kommentar*:
max. 4000 tegn
Antal tegn:
Sikkerhed*
Hvad er
1624 minus 2

Abonnér med RSS

Både vores presseklip og vores weblog kan du abonnere på ved hjælp af RSS. Det er en nem måde at modtage nyheder fra os via nettet, uden at du behøver at besøge vores hjemmeside.

Læs mere om RSS her
Creative Commons License