IP-bloggen

Velbesøgt opfinderaften i Taastrup
Af Christina Aagaard, 16-11-2012 kl. 15:19

Her er mine indtryk fra i går aftes.

Små 100 opfindere er mødt op til Opfind.nu og Patent- og Varemærkestyrelsens opfinderaften, hvor idémagere kan få konkret rådgivning af Opfind.nus rådgivere og vejledning af Patent- og Varemærkemærkestyrelsens patent- og varemærkespecialister. Og der er gang i den. Opfinderne står i kø for at få specialisternes vurdering af, om deres idé er ny og god.

En mand kommer forbi med to sorte sække, og forsvinder hurtigt ind i et lokale og døren lukkes. Et kvarter senere åbnes døren, og manden kommer ud med et smil på læben. ”Jeg har fået go til at gå videre med min opfindelse, så nu er det bare at smøge ærmerne op”, siger opfinder Niels ”Åmand” Johansson. Han har allerede et produkt på markedet, som tidligere er blevet vurderet af Opfind.nu og Patent- og Varemærkestyrelsen. Det ikke forventningen om at blive millionær på en opfindelse, der driver Niels og mange af de andre fremmødte opfindere. Det er en fritidsinteresse i at skabe noget nyt, og se det realiseret. ”Men det gør da ikke noget, om man også kommer til at tjene lidt på sin idé”, slutter Niels ”Åmand” Johansson, og smutter videre for at netværke med de andre opfindere.

Også medarbejderne fra Patent- og Varemærkestyrelsen får noget ud af aftenen. ”Det er dejligt med den direkte kontakt til kunderne. Når jeg har dem i røret, kan jeg jo ikke altid se, om de har fanget det jeg mener. Så det er en udmærket anledning til, at vi kan blive bedre til at tale med kunderne", siger designspecialist Helle Balthervin.

Herfra er der blot at sige tak for en god aften til opfinderne og for det gode samarbejde med Opfind.nu.

Kommentarer

Ingen kommentarer tilknyttet


Tilføj kommentar

*Nødvendige felter
Navn*:
E-mail:
Hjemmeside:
Kommentar*:
max. 4000 tegn
Antal tegn:
Sikkerhed*
Hvad er
2318 minus 2