IP-bloggen
Af Peter Melgaard, 14-05-2009 kl. 14:26
Forårskonferencens anden taler er ingen mindre end WIPO's nyvalgte Director General, Francis Gurry. Han vil i sit oplæg fokusere på de udfordringer, vi står overfor lige nu, men Gurry vil også komme med et bud på det ideelle IPR-system i 2020.
Francis Gurry indleder med at rose Patent- og Varemærkestyrelsen for dens aktive rolle i udviklingen af IPR-systernerne og dens deltagelse i multilaterale aftaler, men også det danske samfund generelt, der på trods af indbyggertallet ligger i top 20, hvad angår PCT-ansøgninger.
Globaliseringen er en af de faktorer, der er med til at udfordre IPR-systemerne. Derudover er den enorme intensitet i teknologisk udvikling et andet element, der sætter IPR-systerne under pres. Sidst men ikke mindst er der en generel mistro imellem landene, ikke kun inden for IPR-verdenen, men også i andre brancher, som gør, at vi ikke får løst alle de udfordringer, vi står overfor.
Det er ikke noget, der kan løses udelukkende politisk, men i stedet spår Gurry, at det vil være markedet og teknologien, der vil spille en hovedrolle, hvis ikke vi gør noget nu.
I øjeblikket er der 3,5 millioner patentansøgninger der ligger og venter på at blive behandlet i WIPO, hvilket selvfølgelig ikke er tilfredsstillende. Inden for ophavsret er der også mange udfordringer, og bl.a. er der et behov for at diskutere peer-2-peer og piratkopiering på et multilateralt niveau inden for et normativt framework, hvilket ikke er blevet gjort i tilstrækkelig grad hidtil.
En vej fremad er at acceptere, at vi er nødt til at have en funktionel standardisering, samtidig med at give de respektive lande råderum. Samtidig skal vi øge dialogen imellem de forskellige landes kontorer.
Der skal bl.a. ske en udvikling af det juridiske område, så vi undgår al den tekniske redundans. Igen er ophavsretområdet og piratkopiering, herunder ulovlig download af musik, et område, der kræver meget arbejde. Der skal altså ske en ændring i kravene under den intellektuelle model, så vi bedre kan imødegå den åbne innovation, som vil præge fremtiden i endnu højere grad.
Det bør ikke være en nord vs. syd diskussion inden for piratkopiering og varemærkeforfalskning. Vi er simpelthen nødt til at stå sammen på det område. Vi skal bl.a. øge borgernes bevidsthed i forhold til piratkopiering, hvilket kræver øget oplysning.
Google nævnes som et eksempel på en stor sag om ophavsret. De lavede et digitalt bibliotek, selvom de ikke fik lov af rettighedshaverne, hvilket udløste en nærmest uløselig konfrontation. En lektie at lære fra: At udviklingen bremses pga. juridiske forhindringer - derfor er vi nødt til at fokusere mere på løsninger end fastholdelse af det nuværende system.
Det ideellesystem vil ifølge Gurry baseres på en bred politisk forståelse og enighed om følgende: 1) lokal behandling af ansøgninger, 2) bedre maskinelle lingvistiske systemer, pga. øget pres fra især Asien 3) netværksteknologi skal udnyttes bedre.
Det vil give en simpel procedure, med offentligt tilgængelige databaser, med standarder for kvalitet og teknisk data, og sidst men ikke mindst; fælles tekniske redskaber.
Eksklusivitet som begreb skal også udvikles. Inden for ophavsret er der f.eks. en konfrontation mellem den teknologiske industri og den farmaceutiske industri, og dette er noget, vi bl.a. skal forsøge at undgå ved at udvikle IPR-systemerne efter de nævnte parametre.
Kommentarer
Tilføj kommentar
Abonnér med RSS
Både vores presseklip og vores weblog kan du abonnere på ved hjælp af RSS. Det er en nem måde at modtage nyheder fra os via nettet, uden at du behøver at besøge vores hjemmeside.Læs mere om RSS her


Feeds