Gør idéer til aktiver

IP-bloggen

Lancering af Creative Commons Danmark
Af Kristian E. Beyer, 12-06-2006 kl. 08:51

Lørdag kl 14 var der i Politikens kølige sol afskærmede lokaler lancering af den danske version af Creative Commons. CC er et initiativ som bygger på ophavsret og har til formål at sprede kultur i form af ophavsretsbeskyttede værker på en mere nuanceret måde.

Konferencens store trækplaster var Creative Commons ophavsmand prof. Lawrence Lessig leverede et farverigt og medrivende oplæg.

Det var faktisk befriende at høre budskabet fra manden selv, ufiltreret gennem kanaler med særlige vinkler, så man selv kunne fortolke hans ord. For ulig hvad mange påstår så er Lessig ikke pro-kopiering…han er bare for kopiering. Forskellen på en kopi og en kopi er måske ikke lige til at se. Som jeg forstår ham, så ønsker Lessig at slippe ophavsrettighederne mere fri så at kunstnere eller andre kan bygge videre på andres værker, uden at tage noget fra kunstneren. det lyder måske paradoksalt, men det er det slet ikke. Lessigs mission er at gøre det muligt for os alle i højere grad at anvende ophavsbeskyttet materiale til at skabe noget nyt. Det er det Lessig kalder Read-Write Culture.

Tor Nørretranders afrundedelanceringen med en vigtig pointe, nemlig at det er nødvendigt at give de få unikke mennesker som skaber noget som er provokerende, inspirerende eller bare smukt en belønning i form af en ejendomsret.

Mit faglige figenblad til lanceringen var Kim Østrup som talte om åben innovation. Det vil sige de tilfælde hvor virksomheder åbner deres patenterede innovation for andre. Som eksempel fortalte Kim Østrup om IBM´s engagement i open source samfundet, hvor det sidste skud på stammen er virksomhedens licensiering af 500 patenter i patent commons projektet. Til orientering udgør de 500 patenter lige over 1 % af de 40.000 patenter som IBM har fået verden over siden 1996. Creative Commons har også en teknisk søster, som hedder science commons, som vedrører licensiering i forbindelse med artikler, offentliggørelse og deling ad data mm..

Se i øvrigt Deadline rapportagen om lanceringen her.

Kommentarer

Kristian E. Beyer (12. juni 2006 kl. 09:19)
Endnu engang en selv kommentar, men jeg synes det er interessant i forbindelse med Creative Commons at læse en artikel i dagens politikken s. 12 i første sektion. Det er et interview med Yochai Benkler om IP i fremtidens samfund. Interessant læsning hvad enten man er enig med Benkler eller ej.
Katrine Thielke, PVS (12. juni 2006 kl. 10:56)
Hm. Det kunne da være vi skulle overveje at sætte webloggen under en CC-licens :)


Tilføj kommentar

*Nødvendige felter
Navn*:
E-mail:
Hjemmeside:
Kommentar*:
max. 4000 tegn
Antal tegn:
Sikkerhed*
Hvad er
446 minus 2

Abonnér med RSS

Både vores presseklip og vores weblog kan du abonnere på ved hjælp af RSS. Det er en nem måde at modtage nyheder fra os via nettet, uden at du behøver at besøge vores hjemmeside.

Læs mere om RSS her
Creative Commons License